Stuksvejsning af trykrør på markmaskine - hvordan nu ?

Denne side er under udarbejdelse

 

Gør dig først klart hvilket fabrikat - dimension og type rør der skal svejses .

 

Sørg for at have rør fabrikantens stuksvejseinstruktioner.

Kontroller at rør har været opbevaret korrekt ifølge rørproducenten, med hensyn til ovalietet, ridser, sammenklemning  m. m.

Følg rør fabrikantens anvisninger vedrørende rørgrav, fyldningsmateriale, komprimering, tildækning o.s.v.

Følg arbejdstilsynets anvisninger for arbejde i rørgrav.

 

Check at din maskine kan svejse de ønskede dimensioner. Isæt eventuelt passende reduktioner i spændebakkerne til rør.

 

Til maskinen skal der være en kalibreringsrapport (trykkarakteristik) der omsætter maskinens visning af tryk i bar til Newton . Rapporten må ikke være mere end 1 år gammel ,og du skal sikre dig at maskinens nummer på slæde og nummer på hydraulikstation stemmer overens med dem på trykkarakteristikken.

 

 Skal der fjernes svejsevulster , klargør vulstfjernerudstyr  til pågældende dimensioner.

 

Benyt svejsetelt / svejseparasol ved regnvejr og lignende.

 

Anvendes generator skal den kontinuerlige ydelse være stor nok til maskinens forbrug.

 

Den teflonbelagte overflade på svejsespejlet (varmepladen) skal være ren og hel .

Tænd svejsespejlet og indstil det på den temperatur der er opgivet i rør fabrikantens stuksvejseinstruktion.

Check overflade temperatur  med eksternt termometer,  ved start  af hver enkelt svejsning. 

Bemærk : Spejlets temperaturindstilling er kun vejledende, det er det eksterne termometer der er gældende.

 

 

Har maskinen stået ubenyttet længe, skåner det pakningerne hvis stempelstænger får et pift med VD40 eller lignende inden man kører med slæden.

 

På nogle fabrikater rør med beskyttelseskappe, forlanger producenten at kappen fjernes i svejseområdet. Anvend altid kappefjerner ; aldrig kniv .

 

Fastspænd rør i slæden med ens udhæng i midte, og stadig plads til høvlen. Vend mærkningen opad. Mærkning tæt ved svejsestedet bortskrabes. Rør opspændes så mindst mulig forskydning opnås.

 

Ved længere rør fastspændt i den bevægelige side skal røret være anbragt på rullebukke så røret kan bevæges frit under svejsning. Anvend aldrig træklodser eller lignende i stedet for rullebukke, da friktionen vil være meget svingende, hvilket giver forkert svejsetryk. Lad beskyttelseshætter på rørets frie ende blive på.

 

Isæt planhøvl.  Hold aldrig i området med de roterende dele / skarpe knive.

 

Tænd for høvlen. 

Nogle større høvle er 380 V, omdrejningsretning kontrolleres, eventuelt byttes en fase i stik.

Kør rør ind mod den roterende høvl med et tryk stort nok til at tage spån til begge sider, men aldrig så stort at høvlmotor lyder anstrengt.

Kør rør fra den stadig roterende høvl.

Sluk høvl og sæt den i holder.

Kontroller at rør er korrekt høvlet, ellers gentag.

Hvis høvlen ikke tager spån: Knive skal være skarpe , i modsat fald skal de vendes eller skiftes.  Knive skal have en højde på ca. 0,2 mm. over plan, man kan fint bruge liner af papir under knive.

 

Fjern spåner fra svejseområdet.

(Fjern dem også fra naturen, det er almindeligt brændbart affald. )

 

Kør rørene imod hinanden  og kontroller kantforskydning, og at rør er plane imod hinanden. 

Kantforskydning kan mindskes ved at løsne/spænde spændebakker og ved at dreje rør.

Efter ændring på opspænding gentages høvling.

 

 Rengør rørenes ender med sprit og køkkenrulle  eller renseservietter .

 

Find slæbetryk (maskinens visning i Bar når den kun lige kan bevæge røret).

Forudindstil svejsetryk på manometer ( svejsekraft i Newton fra stuksvejseinstruktion omsat til Bar ved hjælp af trykkarakteristik + slæbetryk ).

 

 

Kontroller temperatur på spejl 

Isæt spejl og kør rørets ender imod spejlet med forudindstillet svejsetryk, indtil der er opbygget en vulst mod spejl, som angivet i stuksvejseinstruktion.

 

Når der er opbygget en vulst mod spejl som angivet i stuksvejseinstruktion, sættes der i trykløs.

 

Når varme/sivetid er slut køres rør fra hinanden, spejl fjernes og rør køres sammen med det forudindstillede svejsetryk. Betjeningsgreb holdes  i minimum 20 sekunder (trykopbygning). 

 

Omstillingstiden skal være så kort som muligt og ikke længere end angivet i stuksvejseinstruktion.

Med mærkepen skrives dato, tid, maskine og svejsers initialer. 

 

Fuldt svejsetryk holdes i hele køletiden som er angivet i stuksvejseinstruktioner.

 

Skal den indvendige og / eller udvendige vulst fjernes, gøres det nemmest i køletiden , imens røret stadig sidder i maskinen og svejsningen er" hånd-lun".

Svejsningen har samme styrke selvom vulster er fjernet.

 

Efter endt køletid, aflast maskinen til trykløs (0 bar), hvorefter spændebakker kan åbnes og du er klar til næste svejsning. 

 

 

 

Svejsning af fittings

 

http://www.holm-holm.dk/widos/images/W%204900.JPG

På Widos kan den venstre basisbakke kan let afmonteres ved at løsne 3 skruer, hvilket giver mulighed for at lave komplicerede svejsninger (T-stykker m.v.)

 

 

Hvad værktøjskassen bør rumme.

Termometer

Stopur

Nøgle til spændebakker.

Nøgle til reduktioner.

Nøgle passende til knive på høvl.

 

Inden du stiller udstyret på plads til næste bruger.

Maskine rengøres.

Stempelstænger på slæde tørres over med tyndt lag syrefri olie

Knive skal være skarpe.

Alle ledninger og slanger skal være hele.

Teflon (coatning) på spejl skal være hel og "slippe" godt.

Maskinen skal stå tørt.

Holm & Holm

Tilbage til forsiden