Anvendelse: Ca. 25% af al
termoplast udgøres af PP. Anvendes til fødevareemballage, folie og skåle til
mikrobølgeovn, ”kofangere”, ”fibertex materialer”. Emballage til
maling. Rørsystemer . Kar, beholdere og lignende, der er opsvejst af plader. PP
er meget brugt inden for den kemiske industri. Ringbind, kufferter, dele til
biler, indvendige dele til vaskemaskiner For at forhøje styrken anvendes
kacherede PP-plader ofte forstærket med glasforstærket polyester - GUP som »lining«
i beholdere. PP bruges i levnedsmiddelindustrien bl.a. , fordi det er bestandigt
over for væsker og opløsningsmidler og de kemikalier, man normalt anvender i
sådanne virksomheder. PP anvendes til beklædning, døre, beholdere, filtre,
pumpedele og autoklaveplader. PP modificeret med EPDM benyttes til emner med
store krav til slagstyrke.
Bukning:
PP er velegnet til bukning over varmetråd / ifrarødt varmelegme ved mindre
pladetykkelser. PP-plader kan også varmbukkes ved opvarmning med
varmepistol el. lign. PP-pladen opvarmes, indtil den bliver blød, og bukkes
derefter over en kant, et rør eller andet, der har den ønskede facon. Pladen
fastholdes i denne position, indtil den er kølet af. Bukning med svejsebukkesværd ved større
pladetykkelser. Koldformning af PP plader er mulig, hvis de efterfølgende
holdes fast i facon. I modsat fald vil de med tiden rette sig ud. De indre
spændinger giver normalt ingen problemer.
Egenskaber mekaniske: PP homopolymer – PP-H – er et materiale, der mister meget af stivheden med stigende temperatur. Det er dog stivere end PE-HD.
Kærvslagstyrken er mindre end PE.
Slagfastmodificerede typer PP-C (copolymer) eller PP/EPDM kan få særdeles
høje kærvslagstyrker. PP har en god fleksibilitet, som kan udnyttes ved
hængsler - tyndt materiale kan tåle bøjning frem og tilbage utallige gange.
PP har som PE tendens til koldfyldning
ved moderate belastninger. Den tilladelige deformation er imidlertid stor (ca.
2,5%). Forstærkede typer har bedre målestabilitet.
Egenskaber elektriske: De elektriske egenskaber er stort set som PE’s; det er en god elektrisk isolator. Problemer med statisk elektricitet kan opstå.
Farver:
Normalt er PP-H halvfabrikata
farvet grå-beige.
Fysiologiske egenskaber: PP er lugt- og smagsneutralt, og det
er hudvenligt. Det er egnet til anvendelse i fødevareindustrien.
Kan godkendes efter BGA (Tyskland) og
FDA (USA).
Historie:
Isotactic polypropylen blev opdaget i 1954 af den Italienske kemist Guilio Natta
og hans assistent Paulo Chini, samarbejdene med den Italienske virksomhed
Montecatini. PP blev beskrevet i årene op til 1956 af flere producenter, fx
DuPont og Phillips. I 1957 starter Hercules (USA) produktion af flasker til
pastureringsbrug. I 1961 var der
allerede mindst 9 nordamerikanske producenter.
Indifikation brandprøve: Brænder med en klar, ikke sodende flamme, blå i bunden, gul i toppen, skyder en bølge af smeltet materiale foran flammen. Drypper, lugter som olie eller voks (ikke selvslukkende). . Antændelsestemperaturen ligger på 345°C. PP tilsat brandhæmmer benævnes PPs.
Handelsnavne: PP DWU, PP DWST
Kategori: Delkrystallinsk materiale med variabel stivhed og
varierende klarhed.
Kemikalieresistens: PP er som PE meget modstandsdygtigt
over for kemikalier. Vandige opløsninger af salte, syrer og baser (uorganiske)
samt alkohol og enkelte olier tåles. Vaskelud over 100°C tåles også. Det er
ikke bestandigt over for oxiderende væsker. Benzin og benzol og flere andre
kulbrinter giver kvældning. Hvis de indeholder halogener, forstærkes angrebet.
Krystalliniteten er afgørende for
kemikaliebestandigheden. Spændingskorrosion kan
opstå ved visse syreblandinger (chrom)
og kobbersalteopløsninger (stabilisering mulig).
Kemisk opbygning: Som polyethylen, men med en CH3 gruppe
i stedet for hvert 4. brintatom
Det meget almindeligt, at PP
modificeres, copolymeres eller blandes med andre polymerer.
Levering:
Plader rør stænger svejsetråd.
Limning:
Vanskelig. På grund af den gode kemiske bestandighed og den høje
overflademodstand (upolaritet) kan man ikke lime PP umiddelbart. Man må før
limeprocessen foretage en forbehandling for at opnå en rimelig styrke i
limsamlingen. Sammenføjning af PP ved lim benyttes sjældent på grund af den
relativt ringe styrke og den besværlige forbehandling.
Miljø: PP betragtes som en af de mest miljøvenlige plasttyper. PP medfører ingen væsentlige belastninger for miljøet og medfører ved fuldstændig forbrænding kun emission af CO2 og vand.
Emner
af PP kan ikke reagere med stoffer i kroppen, dog bør man ikke indånde støv.
Polypropylen er kemisk
stabilt op til temperaturer hvor plasten bliver nedbrudt. PP kan smeltes og
størkne mange gange uden at blive nedbrudt.
Ved svejsning og varmebukning af PP, arbejdes med
temperaturer langt under plastens nedbrydningstemperatur.
Optiske egenskaber: varierende klarhed. PP-H er på
grund af krystallitterne opal, uigennemsigtig, og synligt lys kan ikke passere.
Overfladebehandling:
Vanskelig. Det er muligt at trykke og påføre farve på PP efter en
forudgående behandling
Polering: Vanskelig
Rengøring:
Tåler de fleste rengøringsmidler.
Samling
(mekanisk): Undgå gevindskæring og undersænkede skruer. Ved samling med
andre materialer som feks. stål, vær opmærksom på at PP har stor
udvidelseskoefficient.
Sprøjtestøbning:
Meget anvendt
Spåntagning:
PP er som de fleste plastmaterialer ret nemt at bearbejde. Seje spåner
kan give problemer. Værktøjet skal være meget skarpt. Stansning,
lokning og klipning i tynde plader er mulig med tæt indstilling af knivene.
Gevindskæring i materialet bør
man undgå og i stedet benytte sig af
genvindbøsninger af metal. Selvskærende skruer bør man også undgå.
Svejsning:
Varmluftsvejsning 280-320oC. Friktionssvejsning 100-300 m/min.
Stuksvejsetemperatur med varmespejl
210°C +/- 10°C
Ekstrudersvejsning PP - massetemperatur
200-230°C - lufttemperatur 250-300°C
Muffe/dorn-svejsning 250-270°C .
Termiske
Egenskaber: Bliver sprødt ved temperaturer under ca. -5°C. PP kan
autoklaveres. PP-H har et anvendelsesområde, som ligger ved højere
temperaturer end PE-HD. Det bør normalt ikke anvendes under 0°C, fordi
slagstyrken bliver for lille.
PP kan anvendes til ca. 110°C, hvis
belastningen er moderat.
Krystallinsk smeltepunkt: ca. 165°C.
Over dette kan man forme materialet termoelastisk. Tåler dampsterilisation og
varmtvandsanvendelse.
UV- Stabilitet: Materialet er ikke UV-stabilt, men
tykvæggede emner med indfarvning skades normalt kun i overfladen.
Varmformning (Termoformning):
Det er muligt at varmeforme PP, men det
kræver en speciel teknik. Man kan benytte både negativ- og positivformning.
Materialet skal ved varmformning opvarmes på begge sider til en temperatur på
ca. 180°C. Ved en temperatur mellem 150-160°C er det muligt at præge eller
presse en profilering i PP.
Vægtfylde: 0,91